– Kvinder går i gennemsnit i overgangsalderen når de er 51-52 år- de fleste er mellem 45 og 55 år
– Hvis man går i overgangsalderen før man er 45 taler man om tidlig menopause
– Man ved først, hvornår man er postmenopausel, når man ikke har blødt i 12 måneder
– Ca. 1/3 har så udtalte symptomer, at de har brug for behandling
– Ca. 1/3 har moderate symptomer, der kan håndteres med livsstilsintervention
– Ca. 1/3 har milde eller ingen symptomer og kommer let ”over på den anden side”
– Blodprøver er sjældent nødvendige- og skal, hvis de alligevel tages- altid gentages, da hormonerne svinger op og ned
– Man kan ofte spejle sig i sin mors alder for menopausen
– I perimenopausen begynder æggestokkene at producere mindre hormon, hvilket får hjernen og hypofysen på overarbejde
– Hormonniveauerne svinger op og ned og cyklus bliver uregelmæssig, da der ikke produceres nok hormon til at lave ægløsning
– Efterhånden ligger både østrogen og progesteron niveauerne stabilt lavt og niveauerne af LH og FSH stabilt højt
– Hvis man vil måle, om man er i overgangsalderen er det typisk niveauet af FSH, man måler
– Det høje niveau af FSH medfører indimellem vækst af små cyster på æggestokkene (ses ofte hos kvinder i perimenopausen- forsvinder næsten altid spontant)
– Perioden minder lidt om de første år, efter menarchen (dvs. tidspunktet, hvor menstruationerne startede)
– Æggestokkene producerer mindre mængde hormon og der kommer dermed ikke altid en ægløsning
– Slimhinden får lov at bytte sig ”uhæmmet” op og bliver afstødt helt tilfældigt
– Resultatet er uregelmæssige, ofte langvarige og kraftige blødninger
– Det lave østrogenniveau medfører også, at slimhinder i hele kroppen- men særligt dem i kønsorganerne og omkring urinrøret, bliver tyndere, tørre og sarte
– Dette giver kløe og irritation i skeden, særligt ved samleje, hvor der kan komme pletblødninger, samt øget risiko for hyppig blærebetændelse, vandladningstrang og inkontinens
– Det lavere hormonniveau og de uregelmæssige svingninger kan også påvirke humøret og medføre øget irritabilitet, depression, nedsat sexlyst og manglende overskud
– Disse symptomer kan forstærkes, hvis nattesøvnen også er påvirket- og de kan forstærke hinanden i en ond cirkel
– Faldet i kvindeligt hormon kan også medføre ledsmerter og tendens til hovedpine
– Hedestigningerne og svedeturene skyldes, at centeret i hjernen, som normalt styrer vores temperaturregulering, bliver forstyrret af det lave østrogenniveau
– Nogle oplever få eller ingen hede-svedeture mens andre kan opleve op mod 50 dagligt
– Symptomerne varer ofte nogle minutter og kan være ledsaget af hjertebanken og uro
– Ofte mest udtalt om natten, hvilket forstyrrer søvnen
– Nogle er plaget i kort tid, mens andre fortsat oplever symptomerne efter 70 års alderen
– Meget stor individuel variation
– Oftest varer symptomerne 2-5 år
– Hos nogle få % fortsætter symptomerne i mere end 10 år
– Det er stort set umuligt at forudsige varigheden eller intensiteten af symptomerne
– Blodprøver og ultralydsscanning giver kun et øjebliksbillede og er ikke nødvendige for at stille diagnosen
1. Livsstilsintervention: Sund, varieret kost, regelmæssig motion og gode søvnvaner. Skal altid afprøves i mindst 3 måneder, før man opstarter hormonbehandling
2. Kosttilskud (se nedenfor)
3. Hormonbehandling
Lokalt i skeden: Stikpiller, gel eller ring med østrogen
Systemisk: Transdermal (plaster, spray el gel) eller oral (tabletbehandling)
– Laveste dosis i kortest mulig tid
– Hvis kun lokale symptomer gives kun lokalbehandling
– Altid både østrogen og gestagen hvis kvinden har en livmoder
– Vurdering af risiko for hjertekarsygdom altid indiceret
– Maksimal behandlingsvarighed 3-5 år
– Gradvis udtrapning
Risikovurdering ifht risiko for bla. blodpropper, stroke og kræft:
– Risikofaktorer er overvægt, højt blodtryk, højt kolesterol, stigende alder, rygning, familiær disposition
– Hormonbehandling skal altid nøje overvejes og altid vurderes af læge
– Individuel risikovurdering sammenholdt med de gener, kvinden oplever
– I sidste ende er det ofte kvindens livskvalitet, der er afgørende for, om behandling startes op
– Mindsker hede-svedeture
– Modvirker tab af knoglemasse
– Bedre søvn og psykiske symptomer
– Nedsat risiko for tarmkræft
– Øget livskvalitet
– Øget risiko for veneblodpropper
– Øget risiko for stroke
– Øget risiko for brystkræft
– Øget risiko for æggestokkekræft
– Øget risiko for kræft i livmoderhulen
– Øget risiko for demens
– Dyrk regelmæssig motion
– Sund kost
– Undgå overvægt
– Fokus på god søvn
– Rygestop
– Drik alkohol med måde (<10 genstande pr uge)
– Tag altid kalk med D vitamin
– Dyrk regelmæssig motion
– Sund kost
– Undgå overvægt
– Fokus på god søvn
– Rygestop
– Drik alkohol med måde (<10 genstande pr uge)
– Tag altid kalk med D vitamin
Planteøstrogener
– Indholdsstof i bla tofu (DT56a), soya og rødkløver
Perikon (Johannesurt)
– Naturlægemiddel til behandling af tristhed, nedtrykthed og tristhed
– Kan anvendes ved lette til moderate symptomer på depression, hvor der er påvist god effekt
Bioidentisk progesteron
– Utrogestan tabletter eller Progesteron-gel (ikke tilgængeligt i DK)
– Der er ikke tilstrækkelig evidens endnu, til at kunne sige, om de bioidentiske produkter øger risikoen for fx brystkræft og blodpropper
– Samme bivirkninger som gestagen (brystspændinger, pletblødninger)
– Progesteron har en vis beroligende effekt, så en del oplever god effekt på nattesøvnen